Healing til børn, alternativ behandling til børn.

Noget som vi, som sundhedsplejersker, ikke må anbefale for Sundhedsstyrelsen– det eneste vi må anbefale er, kiropraktor/børnekiropraktor.

Men når man, som jeg, har været i faget i så mange år, kan det ikke undgås, at jeg også har mødt mange børn, der har været til alternativ behandling. For blot at nævne healing og eller Cranio-Sacral-Terapi og zoneterapi , osteopat, akupunktør  eller andet.

Og jeg har også mødt børn – rigtig mange børn, det har haft virkelig gavn af en af ovenstående behandlinger.  Uanset hvad i som forældre vælger for jeres barn, er det vigtigt at det er behandlere, der har forstand på omgang med og tilgang til børn. Samt at barnet trænes bagefter.

Nogle tror på alternativ behandling, nogle gør ikke. Andre synes, det er blevet lidt popsmart blandt forældre at sende deres barn til behandling – i stedet for selv at tage ansvaret for, at kunne holde ud at være i det, der lige nu ikke er godt for barnet – i stedet for, at behandle sig ud af det.

Jeg er en af dem, der tror på og har set mange børn have gavn af, feks at få en knogle hjulpet stille på plads af en Cranie-Sacral-Terapeut ,så der ikke trækkes skævt i kroppen. Eller få ro i sit umodne tarmsystem ved at gå til zoneterapeut en tid – eller få en healings behandling, der giver ro og overskud hos barnet til at klare det, der lige pt er svært.

Jeg ser det som sådan. Det er forældrenes ansvar at gøre det bedste for deres børn og det gør de, ved jeg. Mange gange mere end de egentlig har overskud til – for alle vil det allerbedste for deres børn.

Hvis det at gøre det bedste for sit barn indebærer et besøg hos en alternativ behandler, så gerne for mig.

Jeg er ikke fordomsfuld på det punkt og faktisk kan jeg også selv heale – og derfor er min tilgang jo også sådan her. Jeg har en Power Healings Uddannelse – det er en igangsættende healende behandling.

Jeg vil hellere, at der er ro på barnet og det så udvikler sig, end at barnet bliver ved at stresse og ikke udvikler sig. Er der ro på, er det også nemmere at arbejde med det, der udløser det, der stresser barnet.

Vel vidende at vi altid, altid skal være opmærksom på, ikke at overse en fysisk sygdom og få henvist til lægen og få et samarbejde der, hvis det er nødvendigt.

“Jeg har fået 2 behandlinger af Majbrit. Jeg oplever under begge behandlinger en afslappethed i hele kroppen og en dyb dyb varme gennem kroppen som centrerer sig ved et par steder, jeg har lette smerter – blandt andet i min højre hofte. Smerterne er efter behandlingen forsvundet. Derforuden en utrolig afslappethed og ro i mit hoved som er fyldt med tankemylder inden behandlingen. En rigtig dejlig oplevelse for krop og sjæl. Jeg kan absolut give mine bedste anbefalinger til Majbrit som er en dejlig nærværende og rolig person med utrolige fornemmelser for, hvad der er på spild.” – Taknemmelig kunde