Vejledning til kommuner

Jeg vil kunne bibringe denne viden i form af foredrag om, hvilke punkter vi skal være opmærksomme på.

Det drejer sig om:

 Motorik – sanseintegration – kommunikations mønster – det umodne centralnervesystem – samt sygelighed, kost og søvnproblemer og ikke uvæsentligt, har barnet fysiske mèn af den tidlige fødsel ?

Manglerne fremtræder, fordi det er områder, der først bliver færdiggjort sidst i graviditeten. Den videre færdiggørelse foregår langsomt efter fødslen. Dog med det i mènte, at der er stor forskel på, om barnet er født meget eller lidt for tidligt. 

På det motoriske område ytrer det ved sig, at barnet ikke har udviklet sit bøjemønster og at kunne centrere omkring midten på sin krop. Denne udvikling kan være svær at opdage og derfor er min anbefaling om, hvilke tider barnet bør ses på, lagt for at opdage en eventuelt fejludvikling, så tidligt som muligt. Så der kan iværksættes yderligere indsats, eller henvises det rette sted. Men hvis barnet er afsluttet både på sygehus og i sundhedsplejen, opdages denne fejludvikling måske først i børnehaven – og så er det vigtigt både at kunne se og skelne. For at kunne sætte ind med rette indsats.

Rent sansemæssigt grundlægges de fleste sanser tidligt i graviditeten. Fra midt i graviditeten og tiden ud begynder selve sammenkædningen af sanseindtrykkene, som er med til at give de erfaringer, der er grundlæggende for en almindelig udvikling. Det mangler, når barnet er født for tidligt – og det siger sig selv, at der er stor forskel på, om barnet er født 10 uger for tidligt eller 4 uger.

Det umodne nervesystem ytrer sig ved, at børnene ikke har noget filter til at sortere, væsentlig fra uvæsentligt – det bliver dermed ganske overfyldt i deres hjerner. Det kan ytre sig ved stress. Det er derfor så vigtigt, at de får hjælp og guidning til hvordan der ikke bliver overfyldt, men kun lige tilpas med input så vi er på den hårfine balance, hvor barnet skærmes men også udvikler sig. Den grænse er svær.

Det samme gælder på det kommunikations mæssige – barnet mangler forudsigelige overgange i sproget/kontakten og smutter derfor nemt fra det ene til det andet –  dermed bliver de helt uforudsigelig for både voksne og andre børn omkring sig. Her kan det pædagogiske værktøj Marte Meo være en rigtig god hjælp.

Vi ved fra forskning at, når børnene er udviklingsmæssigt – korrigeret alder  klar til skolealderen, så skal de nok klare sig på den lange bane.  Skolegang, uddannelse og familie.

Derfor et det blot om, at komme i gang med at støtte deres udvikling – jo før og jo mere intensivt, jo bedre.

Faktisk startede børnenes liv med højintensiv pleje og pasning på sygehuset – så selvfølgelig skal det følges op, af en ligeså intensiv  indsats efter udskrivelsen. Det sparer samfundet mange penge på den lange bane og det vigtigste, giver det barnet mestring og et godt liv.  

Læs mine referencer her